Gå til hovedindhold

Møllen

Børnehaven Møllen er en børnehave med max 84 børn, fordelt i 2 huse som er bygget sammen med et køkken – fællesrum. Vi er fordelt på 4 stuer.
Børnehaven Møllen er beliggende i Næstved by.

Indgangspartiet til daginstitutionen Møllen i Næstved Kommune. Institutionen består af to sammenbyggede etplans bungalow, opført i røde sten.
  • Læs op

Indhold

    Vores kerneopgave er at klæde børnene på til fremtiden. I arbejdet med børnene forsøger vi at se verden med børns øjne ved at sætte os i deres sted og handle og planlægge ud fra det. Vi udfordrer børnene og giver dem opgaver og ansvar.

    Vi lærer dem samarbejde at lytte til andres ideer, forhandle og lave aftaler. Vi støtter de fællesskaber og venskaber, der opstår mellem børnene. Vi giver dem oplevelsen af, at der er plads til lige bestemt dem, og vi gør, hvad vi kan, for at alle børn skal føle sig vigtige for fællesskabet. Vi vil have, at vi alle behandler hinanden med respekt. I dagligdagen støtter vi børnenes mestring, så de har tillid at de kan, derfor arbejder vi med deres vedholdenhed og evne til at håndtere usikre situationer.

    I Børnehaven Møllen prioriterer vi udelivet højt. Vi vil gerne give børnene mange gode oplevelser med at færdes i naturen og uderummet året rundt. Vi har en stor legeplads med egen skov og gode muligheder for leg og fordybelse. Her har børnene rig mulighed for at veksle mellem det at gå på opdagelse, spæne af sted eller hvile sig. Samtidig er den et sted hvor de gør sig mange sanselige og motoriske erfaringer.

    Opstart og Besøg

    I vil modtage et brev ca. 1 måned før opstart. Hver fredag i måneden op til nye start i er man meget velkommen til at komme på besøg. Denne dag kan vi også have besøg af Dagplejere og Dagplejere med kommende børn til Møllen. Man kan besøge os i tidsrummet kl. 9:30-11:30, vi er på legepladsen, hvor vi har fællesaktivitet og bål, så husk udetøjet.

    Andre dagtilbud i Næstved Vest by