Vores kerneopgave er at skabe livsglade, kompetente og hele mennesker. Det gør vi ved at have fokus på kerneydelsen som er trivsel, omsorg, udvikling, læring, sundhed, samarbejde med forældre, dannelse, nærvær, tryghed, relations arbejde og anerkendende kommunikation.
Vi arbejder med didaktiske overvejelser, der ligger bag ved hver en kontakt, aktivitet og relation som vi har med børn og forældre i løbet af en almindelig hverdag.
Vi lægger vægt på det lille nære miljø, der er kendetegnet ved tryghed, trivsel, omsorg, nærvær og et pædagogisk fagligt fokus på læring og udvikling. Vi lægger vægt på det gode forældresamarbejde med udgangspunkt i samspil og relationer.
Vi lægger vægt på at skabe hele sunde mennesker, som er i stand til at møde verden med fokus på følelsen af og glæden ved, at være en del af et fællesskab.
Opstart og besøg
I er altid velkommen til at ringe og aftale et besøg i Børnehuset Nøddehegnet. Forældrene vil modtage et brev ca. 1 måned før opstart, hvor vi inviterer til en opstartssamtale. Der laves aftaler om indkøring ved opstartssamtalen.