Vi arbejder på at skabe de bedste muligheder, for hver enkelt barns trivsel, læring og udvikling. Det er vores ansvar at skabe tryghed, give omsorg, være synlig og betydningsfulde, således at barnet bliver set, hørt og forstået. Vi skal kunne anerkende og rumme børn og deres familiers forskelligheder. Vi sætter fokus på barnets stærke sider og på hvad barnet er optaget af og foretager sig. Samtidig observerer og vurderer vi hvad barnet har brug for.
Det er vores ansvar at strukturerer hverdagen og aktiviteterne, således at det udfordrer barnet, både aldersmæssigt og udviklingsmæssigt. Samt at skabe et godt lærings- og udviklingssted der er præget af positive relationer, engagement, energi og livsglæde.
For os er det vigtigt at Sommerfugl fremstår indbydende, og er et rart sted at være. Et sted der er præget af en god stemning og hvor der er tryghed og omsorg. Vi finder det vigtigt at have nogle overordnede rammer med fast struktur og forudsigelighed, fordi vi ved at det skaber tryghed for barnet og giver barnet en genkendelig og gennemskuelig hverdag.
Opstart og Besøg
Vi inviterer jer og jeres barn på besøg i Sommerfugl 4 gange i måneden før start dato. I aftaler besøgene med personalet i den gruppe som jeres barn skal starte i. På besøgene er I sammen med jeres barn, leger og er en del af det der sker på stuen. I kan besøge os i tidsrummet 9.30-10.30.