Vores kerneopgave er er nærværende, anerkende og omsorgsfulde voksne, som får skabt de bedste muligheder, for hver enkelt barns trivsel, læring og udvikling.
For os er det vigtigt at Kroppeloppen er et rart sted at være. Et sted der er præget af en god stemning og hvor der er nærvær, tryghed og omsorg. Vi finder det vigtigt at have nogle overordnede rammer med fast struktur og forudsigelighed, fordi vi ved at det skaber tryghed for barnet og giver barnet en genkendelig og gennemskuelig hverdag. Det er vores ansvar at skabe tryghed, give omsorg, være synlig og betydningsfulde, således at barnet bliver set, hørt og forstået.
Kroppeloppen i Sandved er en DGI certificeret leg og bevægelsesinstitution, som har gode fysiske rammer både ude og inde. Det betyder at bevægelse er en naturlig del at vores hverdag og at alle børn har egne cykler med, som vi bruger i det omkring værende nærmiljø og på fodsporet.
Opstart og Besøg
Når barnet er opskrevet modtager forældrene ca. 2 måneder før opstart en velkomstmail. Forældrene bedes kontakte institutionen for at aftale besøg og høre hvornår på ugen vi står klar til at tage imod jer, så vi kan hjælpe med at sikre den bedst mulige opstarte for barn og forældre.
Forældre og barn har mulighed for at komme på besøg 1 gang om ugen ca.2 måneder før opstart.