I Sognefogedgården arbejder vi omsorgsfuldt og passioneret for at skabe en tæt, oprigtig og nærværende relation til det enkelte barn og familie. Vi ved, at det er fundamentet for, at barnet trives og udvikles. Dette ser vi som kerneopgaven, for at vi i et tæt samarbejde med forældrene kan klæde børnene på til fremtiden.
Vi har en pædagogisk profil, hvor læring gennem kroppen indtænkes i vores pædagogiske aktiviteter. Derfor er krop og bevægelse, sang og musik, leg, ture ud af huset, kreativitet, rim og remser en naturlig del af vores hverdag inde som ude. Vi ser hverdagens mange gøremål, som vigtige og betydningsfulde læringsrum for børnene. Vi tager altid udgangspunkt i barnets perspektiv.
Sognefogedgården er en gammel gård, hvor vi har gode fysiske rammer inde som ude. Bl.a. har vi en stor multisal, som hver dag benyttes til aktiviteter med børnene. Vores legepladser er store og byder på gode udfoldelsesmuligheder. Vi har et bål hus, som benyttes hver fredag. I det hele taget er vi beviste om at skabe de bedst mulige lege og læringsmiljøer for børnene.
Opstart og Besøg
Når dit barn har fået en plads i vuggestuen eller børnehave vil I blive kontaktet af os for aftale om et besøg og opstartssamtale. Vi kan tilbyde, at I kan komme på korte besøg en gang om ugen, en måned før jeres egentlige indmeldelsesdato. I skal være til stede ved besøgene. Efter ca. 3 mdr. tilbydes I en samtale med fokus på barnets opstart og indkøring i Sognefogedgården.