Gå til hovedindhold

Flerfamiliegrupper

Flerfamiliegruppen - et tilbud til børnefamilier om hverdagens udfordringer og vejen mod et bedre familieliv i Næstved Kommune

  • Læs op

Indhold

    Hvad er Flerfamiliegruppen?

    Flerfamiliegruppen er et frivilligt tilbud til familier med børn, som har brug for gode råd til hverdagens udfordringer.

    En udfordring kan være:

    • Hvordan bliver jeg en tydelig voksen, så jeg har nemmere ved at få mit barn til at samarbejde?
    • Hvordan skaber jeg en god stemning ved middagsbordet, så mit barn bliver siddende og har lyst til at spise?
    • Hvad kan jeg gøre anderledes, så det bliver nemmere at putte mit barn?
    • Hvordan kan jeg støtte mine børn, så de bedre kan lege sammen?
    • Hvordan kan jeg bedst hjælpe mine børn, når de bliver kede af det?
    • Hvordan lærer jeg mit barn at vente?
    • Hvordan kan jeg hjælpe mit generte barn til at blive mere modig?

    Hvorfor flerfamiliegrupper?

    Målet er, at familier med lignende udfordringer mødes. Vi taler sammen alle sammen, vi udveksler ideer, og igennem dialogen får I gode råd og nye redskaber til hverdagens udfordringer.

    Børnetegning fra Alfehuset i Næstved Kommune. Tegningen er to børn der danser. Baggrunden er gul.

    Hvordan foregår det?

    Vi arbejder sammen om at skabe forandringer i jeres familie. Vi har fokus på det, som I hver især synes er svært med jeres barn i hverdagen - det som I har lyst til at ændre på. 

    Vi hjælper jer i helt almindelige hverdags aktiviteter, f.eks.:

    • Lave mad og spise sammen
    • Tage på udflugter sammen
    • Lege sammen
    • Spille spil sammen

    Hvilke familier kan deltage?

    Alle familier, med børn i børnehave eller vuggestue i Dagtilbudsområde Øst, kan deltage. Familien skal have lyst til at dele sine historier og erfaringer med andre familier. Som familie har man ansvaret for sit eget barn. Søskende er velkomne til at deltage .Det er en god ide at begge forældre deltager, men det er også muligt at komme som forælder på skift.

    Opstart i Flerfamiliegruppen

    I inviteres sammen med jeres stuepædagog til formøde samt midtvejs– og evalueringsmøde. Sammen laver vi en arbejdsplan, som indeholder konkrete mål og handlemuligheder for jeres fremtidige familieliv. Der er løbende optag hele året. Vi følger skolernes ferie og lukkedage.

    Vil du vide mere?