Gå til hovedindhold

Stjernehøjen

Stjernehøjen er en aldersintegreret institution med et gennemsnit på 13 vuggestuebørn og 53 børnehavebørn. Vi har en vuggestuegruppe og tre aldersopdelte børnehavegrupper. Stjernehøjen er beliggende i Mogenstrup, ca. 10 km. Syd for Næstved by.

Indgangspartiet til daginstitutionen Stjernehøjen i Næstved Kommune. Bygningen er et vinkelhus i gule mursten.
  • Læs op

Indhold

    Vores kerneopgave er at skabe livsglade, kompetente og hele mennesker. Det gør vi ved at have fokus på kerneydelsen som er trivsel, omsorg, udvikling, læring, sundhed, samarbejde med forældre, dannelse, nærvær, tryghed, relations arbejde og anerkendende kommunikation.

    Vi arbejder med didaktiske overvejelser, der ligger bag ved hver en kontakt, aktivitet og relation som vi har med børn og forældre i løbet af en alm. hverdag.
    En god modtagelse, nærvær, omsorg, et ærligt engagement og interesse for hinanden, giver børnene en god og tryg hverdag, hvor der er plads til fordybelse og udvikling. Børnene har indflydelse på deres egen hverdag og har ret til og mulighed for at udtrykke sig. Barnet bliver taget alvorligt og føler sig hørt, set og forstået. Børnene får forståelse for hinandens forskelligheder – fællesskabsfølelse.

    I Stjernehøjen arbejder vi med ”Fri for Mobberi” som en del af vores kultur. Fri for Mobberi bygger på 4 grundværdier (Tolerance, Respekt, Omsorg og Mod) – nogle værdier, som vi håber, på sigt vil vokse frem som en naturlig del hos børnene og det forpligtende fællesskab.

    Opstart og Besøg

    Der inviteres til en opstartssamtale ca. en måned inden barnet starter. Vi vil gerne høre om jeres forventninger til at starte i Stjernehøjen, og fortælle om vores forventninger. Efter samtalen ser vi gerne at I afsætter tid nogle dage, til at komme og besøge os sammen med jeres barn. Når barnet starter, anbefaler vi en stille og rolig opstart med korte dage, og at en af jer forældre er med de første dage.

    Andre dagtilbud i Mogenstrup